Tilsynsnotat - Pædagogisk tilsyn Rødovre kommune 2024

Pædagogisk tilsyn i: Børnehuset Mælkevejen
Tilsynsførende: Natalia K. Olsen og Sara Skovrup Thomsen 
Uanmeldt tilsyn d. 24.1.2024

Hvert andet år gennemføres der planlagt pædagogisk tilsyn i alle Rødovre kommunes dagtilbud: offentlige, selvejende og private. 
Tilsynet skal både kontrollere, at dagtilbudsloven bliver overholdt og sikre, at den pædagogiske kvalitet i dagtilbuddet udvikles med det formål at sikre børnene et godt børneliv med trivsel, udvikling, læring og dannelse som hovedformål. Tilsynet hviler på forskningen omkring den styrkede pædagogiske læreplan, med afsæt i kvalitetsparametre, som er udarbejdet af Danmarks nationale evalueringsinstitut. Tilsynet afspejler pædagogisk kvalitet med udgangspunkt i kvalitetsforståelse af struktur- proces- og resultat. 
For den kommunale dagpleje gælder, at der hvert andet år i to af kommunens tre legestuer samt i to til tre private hjem føres tilsyn af de pædagogiske konsulenter. Disse tilsyn sammenfattes i én tilsynsrapport. Derudover er der tilsynsførende pædagoger ansat i dagplejen, der fører løbende tilsyn med den pædagogiske kvalitet. 
Omkring halvdelen af alle tilsyn gennemføres som uanmeldte tilsyn for at tilgodese uvildigheds aspektet i videst mulig omfang. Desuden gennemføres uanmeldte tilsyn ved stikprøver i forbindelse med henvendelser, der giver anledning til opfølgning. Dette gælder alle dagtilbudstyper i Rødovre kommune. Uanmeldte tilsyn gennemføres som udgangspunkt med afsæt i tilsynsskabelonen, dog kan der være særlige opmærksomhedspunkter, der noteres i afsnittet om kontekstafklaring. 
De planlagte tilsyn gennemføres i form af observation samt forudgående interviews med udvalgte medarbejdere. Ved de uanmeldte tilsyn gennemføres medarbejderinterview efter observationen. I begge former for tilsyn inddrages forældrerepræsentanter, som supplerer billedet af dagtilbuddets pædagogiske praksis med deres syn og oplevelser. 
I tilsynsmaterialet inddrages der sprogvurderingsdata samt data vedrørende fordelingen mellem pædagoger og pædagogiske medhjælpere i dagtilbuddet. Data udgør en del af baggrundsmaterialet for tilsynet, der indgår i drøftelser og i den samlede vurdering af dagtilbuddets kvalitet. 
Der udarbejdes en rapport på baggrund af den gennemførte observation, interview og samtaler, som danner udgangspunkt for et efterfølgende handleplansmøde med dagtilbuddets ledelse. Når handleplanen er udarbejdet, er tilsynet afsluttet og rapporten offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside. 
Rapporten starter med en kort præsentation af en overordnet ramme for tilsyn, baggrunds oplysninger vedrørende nærværende tilsyn og en samlet konklusion. Konklusionen er et sammendrag af opmærksomhedspunkterne fra tilsynets temaer. 
I konklusionen benyttes tre niveauer i kategoriseringen af dagtilbuddets pædagogiske praksis. 
• Generel indsats: Kontinuerligt arbejde med udvikling af kvalitet. 
• Fokuseret indsats: Enkelte forhold fordrer en fokuseret indsats. 
• Særlig indsats: Flere forhold fordrer en fokuseret indsats, der også følges op med nyt tilsyn, inden for seks måneder.

Tilsynet føres over følgende fire temaer: 
• Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan 
• Trivsel, samspil og kommunikation 
• Lærings- og børnemiljøer 
• Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur 
Rapporten er bygget op af delkonklusioner og eksempler fra tilsynet, der tilsammen har dannet grundlag for den samlede tilsyns konklusion. 
Kontekstafklaring: 
Her noteres tilsynets tidsrum, sted og eventuelt tema, og det angives hvorvidt tilsynet er anmeldt eller uanmeldt. 
Det nærværende tilsyn er gennemført som et uanmeldt tilsyn. Tilsynet fandt sted den 24. januar 2024 i tidsrummet mellem klokken 9.30 og 12.15. Tilsynet er gennemført i både vuggestue og børnehave i Børnehuset Mælkevejen. 
Interview med personalet blev gennemført d.29.1.24
Overlevering og dialog med forældrebestyrelse blev gennemført d.20.2.24.
Datagrundlag: 
I Børnehuset Mælkevejen blev 8 treårige børn sprogvurderet i 2023. Fordelingen af medarbejdere i januar 2024 var: 46% uddannet personale og 54% ikke uddannet personale.

Konklusion på den pædagogiske praksis

Forord: 
Børnehuset Mælkevejen er en integreret daginstitution, som ligger i Rødovre syd. Mælkevejen har 2 børnehavestuer med 20 børn på hver stue og 2 vuggestuestuer med hver 12 børn. 
Mælkevejen har gennem de sidste 2-3 år gennemgået en større udviklingsproces, hvor der har været en større omsætning af personale og nyt ledelsesteam. Personalegruppen består, på nuværende tidspunkt, af få medarbejder med mange års anciennitet og mange nytilkomne. 
Det samlede indtryk fra tilsynsobservationen, interviewet med personalet suppleret med sammenkobling til Mælkevejens lærerplan, giver et meget positivt indtryk. Dagtilbuddet fremstår med en bevidst faglig ambition, god kvalitet for børn og et relevant fokus på fortsat udvikling gennem prøvehandlinger, systematiseret tid til fordybelse og en organisering, der søger at understøtte kvaliteten for børnene i Mælkevejen.
Mælkevejen har jf. deres pædagogiske læreplan en overordnet målsætning om: 
•    At børn og voksne bliver mødt i en atomsfære af engagement, tillid og tryghed. 
•    At Mælkevejen er et sted hvor børnene trives og udvikler sig, under hensyn til den enkelte og fællesskabet –således at de kan møde livet med glæde, mod og lyst til at deltage.
Ved gennemførslen af tilsynet er det oplevelsen, at Mælkevejen er godt på vej i deres tiltrædelser for at nå disse mål. 
Børnehuset Mælkevejen fremstår som et godt sted at være barn i. Børnene virker trygge og glade for hinanden og de voksne; der høres latter og ses voksne, der er i øjenhøjde med vejledning og støtte til børnene.
Der arbejdes systematisk og målrettet på, at skabe pædagogisk kvalitet hele dagen, bl.a. ses det, at der arbejdes systematisk med mindre grupper, det gode måltid, relevante bevidste pædagogiske positioner og eftermiddage med fleksible mulighed for at tilbyde børnene differenceret deltagelse, svarende til deres udviklingsniveau. 
Der benyttes forskellige metoder, som lader til at have gavn for fagligheden i Mælkevejen. Metoderne kan med fordel implementeres og spredes ud, så alle voksne, stuer og huset som helhed får en transparent og systematisk praksis ift. arbejdet med trivselssamtaler, sprogvurderinger mm. 

Generel indsats

Mærkevejen opleves med god faglig kvalitet, en fleksibel praksis, der tilgodeser det enkelte barns behov og imødekommer barnets nærmeste udviklingszone. Medarbejderne har blik for, hvad barnet selv ønsker, samt hvad de voksne finder relevant som ”næste skridt” i barnets læring og udvikling, hvilket også afspejles i praksis. Derfor anbefales det, at det gode arbejde med inddragelse af børneperspektiver skal fastholdes og videreudvikles. 
Gennem observationer og interview med medarbejderne har tilsynsførende fået indblik i husets arbejde med inddeling af børn i mindre grupper på daglig basis, hvilket skal fastholde og videreudvikles.
Det fysiske læringsmiljø i Mælkevejen kan med fordel optimeres ved små justeringer med stor effekt. Der kan f.eks. undersøges, om øverste halvdele af stuer, fællesrum og gangarealer kan inddrages til visuel understøttelse af børnenes optagethed. Her skal der være opmærksomhed på balancen mellem det æstetiske aspekt og det, der giver mening ift. børnenes optagethed og deres mulighed for at blive inspireret og understøttet af de aktuelle miljøer. Det kan f.eks. omfatte månedens tema, årstider, solsystemet eller på anden vis noget, der kan udtrykke optagethed eller understøtte børnenes sproglige eller æstetiske udvikling.
I samtalen med medarbejderne illustreres det, hvordan der arbejdes med de store overgange i børnenes liv. Der pågår en bevidst praksis ift. overgange mellem hjem og dagtilbud (f.eks. holdes der opstartssamtaler) og internt fra vuggestue og børnehave (overgangsmøder). Denne praksis kan med fordel systematiseres yderligere. Den kan understøttes med dokumentation, hvor viden følger barnet fra start til slut, således at man kan følge barnets udvikling og progression kontinuerligt og sikre minimum tab af viden.

Fokuseret indsats

Ved observationen ses der gode takter i det pædagogiske arbejde ift. samspil, men tilsynsførende ser potentiale til at løfte samspillet til et højere fagligt niveau. Der bør arbejdes mere målrettet med turtagning i dialogen med børn, og derved understøtte den sproglig udvikling. Ligesom det øgede fokus på samspil kan styrke børnenes alsidige personlige udvikling, hvor en øget bevidsthed om egen rolle hos personalet vil hjælpe dem med at justere sig selv ift. barnets initiativer og læring. 
Mælkevejen er godt på vej ift. at etablere en refleksions- og evalueringskultur, der kan understøtte gode deltagelsesmuligheder for alle børn i huset. Dette arbejde er fortsat i udvikling, og der pågår gode prøvehandlinger(smittemøder). Der kan med fordel arbejdes videre med husets metodiske fundament gennem flere afprøvninger og implementering af metoder ift. refleksion og evaluering. Den nuværende praksis kalder på en mere ensartet systematik i forbindelse med bl.a. dagsorden og ramme for møder i huset, herunder stuemøder. Ligesom der bør være større fokus på en systematik ift. trivselssamtaler og en kontinuerlig opfølgning på det enkelte barns udvikling. Dette kan f.eks. ske ved systematisk brug af dialog modulet, hvilket også vil styrke forældresamarbejdet. 
På baggrund af interviewet med madarbejderne finder tilsynsførende det relevant sætte fokus på forældresamarbejdet. Der kommunikeres på flere måder med forældrene, men personalet vil have gavn af viden ift. samarbejdet, herunder at kunne forstå forældreperspektivet og kunne møde forældrene på en professionel måde.
Der bør desuden arbejdes videre med børns medbestemmelse på daglig basis og på en mere systematisk måde, hvor man vælger en metode til at undersøge børnenes perspektiver. Dette vil styrke kvaliteten af den pædagogiske praksis i huset generelt og kan give afsæt for at genbesøge børnesynet.

Særlig indsats

Intet at bemærke

Pædagogik, børneperspektiv, børnesyn og sammenhæng til dagtilbuddets pædagogiske læreplan

Vi ser efter: 
Hvordan den oplevede pædagogik ved tilsynet har sammenhæng til den pædagogiske læreplan. Der ses endvidere efter, hvordan barnets væsen har værdi i sig selv. Hvordan børnene støttes og værdsættes. Hvordan børnenes initiativer understøttes, og hvilken ramme der sættes for, at børnene støttes i deres dannelse gennem italesættelser og den pædagogiske rammesætning.

Delkonklusion: 
Mælkevejens læreplan tager udgangspunkt i rammen for den styrkede pædagogiske læreplan. Der arbejdes med de seks læreplanstemaer, som er indarbejdet i et årshjul for hele institutionen. Der arbejdes målrettet med særligt to udvalgte indsatsområdet med afsæt i tilsynet fra 2020. Således har Mælkevejen udvalgt følgende indsatsområder for nærværende læreplan 2021-2022. 
1. Stuktur i de pædagogiske læringsmiljøer. 
2. Evaluerings- og refleksionskultur. 
Mælkevejen ønsker at skabe en hverdag for børnene, hvor der veksles imellem børne- og vokseninitierede aktiviteter, og hvor børnene tages med på råd i planlægningen af de pædagogiske aktiviteter i det omfang de kan dette for deres alder. Bl.a. har man i børnehaven inddraget børnene under samling og spurgt dem, hvor de syntes næste tur ud af huset skal gå til. Det giver gode dialoger om forskellige ønsker, hvor noget er opnåeligt, andet er store drømme, der giver andre gode samtaler og perspektiver.
I vuggestuen pågår der en mere indirekte tilgang til børns medbestemmelse, personalet observerer børnene og justerer praksis med udgangspunkt i børnene behov og optagethed. 
Både ved observationerne og i dialogen med personalet er der fremtrædende, at børnene kan sige til og fra ift. de planlagte aktiviteter, ligesom en perifer deltagelse er muligt, når de voksne vurdere det relevant ift. børnenes læring. Børnene får i udgangspunktet mulighed for at deltage på den tryggeste måde. I BH opleves det, at flere børn deltager i nye aktiviteter, hvis en god og tryghedsskabende kammerat er med, men personalet er opmærksomme på, at udfordre børnenes næste udviklingsskridt, så de kommer trygt ud af deres komfortzone og opnår læring. (jf. Lev Vygotskij tænkning omkring barnets nærmeste zone for udvikling (NUZO).) 
I Børnehuset kan man med fordel arbejde videre med børns medbestemmelse, -evt. i den næste børne miljø vurdering, hvor man kan undersøge børnenes oplevelse ift. medbestemmelse.

Eksempler: 
Eksempel 1: 
I vuggestuen er børnene delt i mindre grupper. En gruppe med 4 børn og en voksen, sidder ude ved bord i garderoben og klippe, mens 9 børn og 2 voksne er på stuen. Et barn siger ”bus”, den voksne siger: ”Skal vi lege bus?”, hvorefter 3 børn sætter sig op på stolene der er opsat til bus-leg. Den voksne sætter sig med front mod børnene i bussen. Et barn siger: ”X skal også være med” og kalder på X: ”Der er plads til dig her.”
Kort efter er bussen fuld. Den voksne går foran i legen og siger: ”Hvor skal i køre hen?”.
Legen fortsætter længe, men en vekselvirkning mellem voksenposition foran og ved siden af, hvor den voksne følger børnenes ideer og initiativer. 
Eksempel 2: 
I børnehaven skal de snart have frokost. Flere børn har sat sig på deres pladser, andre vasker hænder og kommer roligt ind og sætter sig. Børnene samtaler roligt med hinanden og de voksne: Der en voksen ved hver bord. Mens 2 børn dækker bord til alle, viser en voksen et billede af dagens menu.
Børnene fremstår trygge og rolige i ventetiden, de ved, hvad de skal, og hvad der skal ske. Da maden kommer, rejser en voksen sig og hjælper med at få maden rundt, øvrige voksne bliver siddende.
Dernæst præsenteres maden ved hvert bord, hvad der er i skålene. Den voksne øser grøden op: ”Jeg hjælper dig med grøden, for den er varm, nu kan du selv tage resten.” Herefter hjælper børnene hinanden med at række skåle rundt. Flere børn siger: ”Er der sagt værsgo?”, hvortil en voksne minder et bestemt barn om, at nu må vedkommende gerne sige ”værsgo”, der siges ”værsgo”, og alle spiser.
Trivsel, samspil og kommunikation

Vi ser efter:
Hvordan børnene ser ud til at trives i samspillet med de andre børn og de voksne. Vi ser efter, hvordan kommunikationen er mellem børnene, og hvordan kommunikationen er mellem børnene og de voksne. Ligeledes ses der på den interne kommunikation medarbejderne imellem. Endvidere vurderer tilsynet, hvordan den forældrerettede kommunikation har sammenhæng med dagtilbuddets målsætninger. Der ses på kommunikationen mellem dagtilbud og forældre: Hvordan kommunikeres der digitalt, og hvordan foregår den daglige kommunikative interaktion personale og forældre imellem. 

Delkonklusion:
I Børnehuset Mælkevejen er der en god stemning i alle rum: glade børn og rolige voksne, der er nærværende i de aktiviteter og gøremål der er i gang. De voksne fremstår rolige i både kropssprog, tempo og stemmeleje.
På alle stuer opleves, at voksne er relevant placeret med børnene i mindre grupper med forskellige aktiviteter til børnene. Der er en mulighed for at børnene dynamisk kan bevæge sig rundt efter interesse og behov. Under frokost er der faste spisegrupper med faste pladser og genkendelige rutiner, hvilket giver deltagelsesmuligheder for alle børn. Børn i udsatte positioner kan også lykkedes i de forudsigelige, men fleksible rammer, hvor de voksne guider dem, der har behov for det.
Efter frokost i vuggestuen blev der observeret lidt uro blandt børnene, da alle voksne var optaget af de praktiske gøremål og oplevedes ikke som tilgængelige. Her kan opmærksomheden, med fordel, rettes på at videreføre de gode positioner og sikre, at én voksen altid er i ro og tilgængelig for børnene. En voksne med et tilgængeligt blik og roligt nervesystem kan understøtte en bedre regulering af følelser hos de yngste børn. 
I Mælkevejen sker den primære fælles forældrerettede kommunikation via Aula, til trivselsmøder omhandlende det enkelte barn og i den daglige kontakt ved aflevering og afhentning. Det skrives fast ugentligt ift. en plan for den kommende uge. Dagligt suppleres kommunikationen med billeder og der skrives uddybende kommentarer om aktiviteter minimum 2-3 gange ugentligt, nogle gange dagligt i VG. Skriv til forældre kan være kortfattet – det har vi lavet, men også længere skriv med pædagogisk formidling – det har vi lært.
Personalet efterspørger redskaber ift. forældresamarbejdet. Personalet fortæller til medarbejderinterview, at de til tider oplever samarbejdet med forældrene udfordrende. Det kan f.eks. være forældre, der ønsker at få praktisk hjælp med at finde sutsko, sut eller andre ejendele på det tidspunkt af dagen, hvor der kun er få medarbejdere tilbage. Medarbejder forsøger at prioritere deres nærvær med børnene, og derfor har svært ved at imødekomme forældrenes ønsker.  
Tilsynsførende anbefaler et løft af personalets viden på dette område. En forventningsafstemning med forældrene ved opstartssamtale suppleret med en drøftelse i forældrebestyrelsen kunne også bidrage positivt til løsning af situationen. 

Eksempler: 
Eksempel 1
Vuggestuen 
I vuggestuen er der opsat en motorikbane, hvor mange børn leger. Der er en voksen, der understøtter med en hjælpende hånd, hvor vedkommende følger børnenes spor og italesætter og spejler deres følelser og handlinger. Vedkommende siger: ”Hopla, hop, hov, ih og op igen! Er du ok?” hvis et barn falder. Der er øjenkontakt og stor glæde over de fælles oplevelser. Børnene sammenkædes relevant, den voksne siger: ”Se – X hopper!” og de andre kigger.
Et barn Y i vuggestuen er ikke interesseret i at lege på motorikbanen, Y prøver at få noget LEGO ud af en kurv. Den voksne ser barnet og siger: ”Vil du lege med LEGO?” hvorefter den voksne tager legoplader frem og opsætter nogle dyr på pladen, for at anspore til mere leg, siger: ”Se det er en elefant, den er grå og har store øre”, Y kigger interesseret og flere børn kommer til, den voksne siger: ”Vil I også være med?”
Barn Q i vuggestuen glider ud af legen og trækker sig væk, Q kigger lidt på afstand på de andre. Efter kort tid får en voksne øjenkontakt med Q og siger: ”Skal du være med igen?” mens hun åbner armene, Q går over til den voksne og står der en stund, inden Q igen leger.

Eksempel 2
Frokost i børnehaven
Under maden initierer den voksne dialogen: ”Var I på legepladsen?” hvorefter børnene får god tid til at svare og den voksne stiller opfølgende spørgsmål, da vedkommende ikke forstår, må børnene forklare, at de samlede pinde. Den voksne udvider samtalen igen ved at spørger yderligere. 
Efter 15 minutter er flere børn færdige med at spise. Ved et bord tager børnene deres glas op og bruger dem som kikkert. Den voksne siger med rolig stemme: ”Vil i lige stoppe med det, kig på mig. I kan sætte glasset ned, og så kan I holde jeres hånd sådan her og bruge hånden som kikkert. Nu bliver jeres hånd til en kikkert!” Nogle børn gør det, andre beholder glasset oppe, den voksne siger: ”X, vi leger ikke med glasset, brug din hånd som kikkert.” Da barnet bliver ved, går den voksne roligt over til barnet, sætter sig på hug, etablere øjenkontakt og gentager beskeden. Barnet stille glasset og bruger hånden som kikkert.

Dialog med forældre d.20.2.24
Forældrebestyrelsen udtrykker enighed med tilsynsførendes oplevelse af, at Mælkevejen er et godt sted at være barn. Flere forældre fortæller hvordan de har oplevet en stor positiv ændring siden efteråret 2023. Der er ro når man kommer om morgenen og det er rart at komme ind i huset. Forældre ser at rummene er klar til leg. Forældre kan se de gode lege zoner og herved kan forældrene understøtte deres børn ift. at komme til eks. legekøkkenet eller til en voksne der sidder med en børnegruppe. De oplever samme ro om eftermiddagen når de henter. Forældrene beskriver hvordan alle voksne er søde og imødekommende, alle hilser.

Lærings- og børnemiljøer

Vi ser efter:  
Hvordan de pædagogiske læringsmiljøer er tilrettelagt. Hvordan det inddrager hensynet til børnenes perspektiver, deltagelsesmuligheder, børnefællesskaber og børnenes forskellige forudsætninger for læring. Der skelnes mellem de relationelle læringsmiljøer og den fysiske rammesætning af de pædagogiske lærings og børnemiljøer. Der ses efter vekselvirkning i lege og de pædagogiske aktiviteter- både i de planlagte og spontane lege og aktiviteter. Børnemiljøerne betragtes ud fra tre forskellige perspektiver: det fysiske, det æstetiske og det psykiske. 

Delkonklusion: 
Det fornemmes, at Mælkevejens personale ønsker at indrette og kode lege og læringszoner, så børnene kan se, hvilke muligheder de forskellige miljøer byder på. Der er bl.a. billeder på kurve med legetøj, så børnene kan orientere sig, hvilket understøtter børnenes mulighed for medbestemmelse og inspirere dem. Der er en fin tilgængelighed af legetøj og materialer til børnene. I huset er pladsen lidt trang, og mange rum er udfordret af vinduer, døre og borde til de mange måltider. Der kan med fordel kigges på, om rummene kan gøres mere dynamiske i deres brug. Flere rum er udstyret med klapborde, som kan benyttes og klappes op, når der pågår aktiviteter, der kræver gulvplads. På fællesarealer kan der med fordel tænkes i en mere synlig ”rød tråd”, og den mulighed de mange gangarealer giver for pædagogisk udstilling i børnehøjde og pædagogisk dokumentation til forælde i voksenhøjde.
På børnehavens stuer kan der med fordel arbejdes videre med ”solsystemet” eller anden relevant tematik ift. at gøre rummene mere indbydende. Rummene fremstår lidt bare og uden stort præg af børnenes optagethed eller kreative udtryk. Det er vanskeligt at finde vægge til ophæng, men måske øverste del af rummene kan inddrages, så børnene ved at kigge op kan anspores til kreativitet, samtale eller refleksion.
Det bemærkes, at flere dokumentationsrammer i børnehavens gangareal er tomme. Her kan børnenes kunst udstilles eller isættes andet pædagogisk materiale, der kan understøtte børnenes læring eks. sprogunderstøttende farver, billeder, symboler mm.
Generelt er det tydeligt, at voksenpositioner er koordineret. Der arbejdes relevant i mindre grupper, hvor en voksne er sammen med en mindre gruppe børn, samt at de voksne i mange sammenhænge har forskellige positioner, fordybelse, praktisk mf. 
I børnehaven efter frokost, ses positionerne ved, at en voksen ordner stuerne med børn, to voksne er i garderoben, mens to er på legepladsen. 
I vuggestuen før frokost er det også tydeligt, at der pågår en bevidst positionering. Denne organisering kan med fordel udbredes til stunden efter frokost i vuggestuen, så der altid er en voksen i ro og med et tilgængeligt blik og et roligt nervesystem, som børnene kan henvende sig til og finde ro i.
Medarbejderen fortæller i personaleinterviewet, at de har fået en god systematik ift. ugentlige stuemøder, hvor de kan drøfte børnesager, ugeplan, pædagogik, deres arbejde med positioner og rutiner. Når noget ”driller”, aftaler de evt. en fælles pædagogisk retning, som de efterprøver og evaluere efterfølgende. De oplever det meget gavnligt at kunne drøfte deres pædagogiske praksis kontinuerligt. De konstaterer, at det gør en forskel, at de er afstemt og enige i den pædagogiske retning og plan.

Eksempler: 
Eksempel 1
Vuggestuen
Kort før frokost er et barn ked af det og skal puttes. En voksen hjælper barnet, og da den voksne går, er der en voksne tilbage med fem børn. Børnene virker lidt forvirrede ift. hvad de skal. Et barn siger: ”Synge” og peger på højtaleren. Den voksne spørger: ”Vil du gerne synge?” og rejser sig op for at konstatere: ”Jeg kan ikke finde ud af at sætte musik på, men vi kan synge sammen”. Herefter sætter den voksne sig og prøver at følge barnets initiativ. Flere børn kobler sig på fællessangen, mens andre går lidt rundt uden retning. Da sanglegen ikke lykkedes, ser den voksne, at flere børn er optaget af dukker. Den voksne hjælper børene med at finde dukker til legen, og legen går videre.
Leg i fællesrummet. Den voksne sidder på gulvet og en gruppe børn går til og fra vedkommende. De leger selvstændigt med en tumletop og prøver at klare det selv. Den voksne spørger: ”Skal I bruge hjælp?” Herefter viser den voksne to børn, hvordan de kan snurre hinanden rundt. Da legen er færdig, er alle med til at rydde op.
Eksempel 2
Børnehaven
Flere børn er i garderoben på vej til legepladsen efter frokost. Der er fokus på selvhjulpenhed og en voksen siger til barn X: ”Jeg lægger din flyverdrag ud på gulvet, så du selv kan tage den på.” X ser træt ud, sætter sig på flyverdragten og slapper af, mens vedkommende kigger på andre børn og voksne. De voksne har øje på X, men lader vedkommende sidde. Da den voksne A har hjulpet alle børn ud, kommer A tilbage til X og siger: ”Så må du gerne putte benene i dragten.” X går roligt i gang og kommer i tøjet i sit eget tempo.

Dokumentation, refleksions- og evalueringskultur

Vi ser efter: 
Hvordan den pædagogiske dokumentation og dataindsamling er tilrettelagt. Der ses ligeledes efter, hvilken systematik for refleksion og evaluering der er til stede. Hvilke metoder og strategier benyttes for at opnå husets pædagogiske mål og for at skabe evaluering og udvikling af dagtilbuddets pædagogik.

Delkonklusion: 
Under interview med personale fremgår det, at der er mange gode metoder i gang for at sikre en god refleksions- og evalueringskultur.
Der er bl.a. stuemøder, personalemøder, smitte-møder samt fast tid om fredagen til pædagogisk fordybelsesarbejde, herunder skriftlige opgaver.
Personalet fortæller ligeledes, at de ved, hvor de skal finde overblik på bl.a. tavler og bøger til referater mm. 
Der er en god udvikling i gang, som kan videreføres i et relevant tempo. 
I vuggestuen hænger der fine pædagogiske læringstavler, men i ”voksenhøjde”. Her kan dokumentationen med fordel rykkes ned i børnehøjde eller der kan opsættes en række rammer under de eksisterende. Således kan dokumentation målrettes nederst til børn og øverst til forældre. Ligesom gangarealer kan udnyttes bedre ift. at understøtte med læringstavler eller børnerelaterede udstillinger, særligt da stuerne ikke har meget plads til ophængning.

Eksempler: 
Ved tilsynsinterviewet udtaler personalet, at de er godt på vej ift. at have en mere ensartet og systematisk form for at have opmærksomhed på børnene på stuerne, men der mangler fortsat de sidste justeringer for at sikre, at alle børn kontinuerligt får trivselssamtaler. Denne praksis er under udvikling. 
Tilsynsførende anbefaler en fast dagsorden til gennemførelse af stuemøder. Det lyder som personalet kommer relevant omkring de punkter, der er meningsfulde. En højere grad af systematik vil understøtte en ensartet praksis til gavn for alle børn, særligt hvis der er udskiftning af personaler. 
Personalet fortæller desuden, at de er glade for deres fredage med tid til fordybelse bl.a. LTU-modellen, trivselssamtaler, sprogvurderinger mm. Dette kan med fordel optimeres med yderligere strukturering.