Pædagogiske læreplan, Rødovre Kommune 2023-2024
Børnehuset Mælkevejen
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud
3. Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
3.1. Børnesyn
3.2. Dannelse og børneperspektivet
3.3. Leg
3.4. Læring
3.5. Børnefælleskaber
4. Pædagogiske læringsmiljøer
5. Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2021 til 2022
6. Forældresamarbejdet
6.1. Samarbejde med Forældrebestyrelsen
6.2. Det brede forældresamarbejde
7. Børn i udsatte positioner
8. Overgange
9. Lokalsamfundet
10. Evalueringskultur (dokumentation)
10.1. Gennemførelse af evaluering Foråret 2022
1. Indledning
I Rødovre arbejder vi med ”højkvalitet” i dagtilbuddene. En styrket pædagogisk læreplan skal understøtte dagtilbuddets arbejde med hele tiden at sikre og udvikle høj kvalitet i kommunens dagtilbud.
For at sikre kvalitet i et dagtilbud ved vi, at en række parametre spiller ind. Vi stræber således efter en række kriterier.
Det gode dagtilbud kendetegnes bl.a. ved:
• Tæt forældresamarbejde med udgangspunkt i barnets udviklingsmuligheder.
• At gode læringsmiljøer er til stede hele dagen. Læringsmiljøer forstås som det der er i relationerne, indretningen, de pædagogiske aktiviteter og rutinesituationer.
• Det pædagogiske personale tager ansvar for fællesskabet og det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
• Det pædagogiske personale sikrer børns deltagelsesmuligheder. Både når det er let, og når det er svært for barnet.
• Det pædagogiske personale sikrer fordybelse ved at organisere børnene i mindre grupper, men også med afsæt i hvad børnene viser de gerne vil.
• Faglig ledelse, der stiller krav til personale, forældre og børnene i sit nærvær, og som systematisk skaber rum for evaluering, til udvikling.
• At der arbejdes systematisk evaluerende med afsæt i gode processer for alle børn.
• At der arbejdes på brede læringsfællesskaber gennem hele dagen.
• At det pædagogiske personale tager afsæt i, at barnets læring og udvikling er afhængig af den ramme barnet tilbydes.
• At udvikling for barnet afhænger af den forventning barnet mødes med.
• At det pædagogiske personale hele tiden tager afsæt i den aktuelle børnegruppe, for at sikre børnenes perspektiv.
Vi tager afsæt i en lang række af parametre, når vi taler om læring i Rødovre kommune. Særligt kan her fremhæves, at vi med respekt søger at skabe sammenhæng mellem det strukturerede, det spontane, overgange i barnets liv, samt rutiner som oplagte læringsmuligheder.
2. Pædagogisk Profil/beskrivelse af dagtilbud
Børnehuset Mælkevejen er en lille integreret institution, med gennemsnitlig 24 vuggestuebørn og 44 børnehavebørn.
Vores hus er bygget i 2011 og fremstår med lyse lokaler og god plads. Vores legeplads er løbende blevet renoveret og fremstår derfor som grøn med mange træer og med gode legemuligheder for børn og voksne. Omkring os ligger både højhusbebyggelse og parcelhuse, hvilket betyder, at børnene kommer fra mange forskellige fysiske boformer. Derudover er vores børnegruppe kendetegnet ved en mangfoldighed i forhold til etnicitet, sprog, familiemæssige og kulturelle tilhørsforhold, hvilket gør, at vi i Mælkevejen har en særlig opgave i at tilbyde alle børn og deres familier deltagelsesmuligheder i Mælkevejens fællesskab.
Vores hus er inddelt i to længer og med indgang, køkken, kontor og et fællesrum i midten. Vi åbner på hver stue, mens vi lukker sammen i vores fællesrum og på legepladsen, ligesom vi dagligt samarbejder om hverdagens praktiske gøremål og børnenes trivsel. Samarbejdet mellem vuggestuens og børnehavens personale har stor betydning for børnenes fællesskabsfølelse, og er medvirkende til, at overgangen mellem vuggestuen og børnehaven ikke føles som et brud, men mere en glidende overgang, hvor børnene allerede kender de voksne og de andre børn.
Vuggestuen bor i den ene længe og børnene er opdelt i to aldersintegrerede stuer – Stjernestuen og Sol-stuen med 3 faste voksne på hver stue. I løbet af ugen opdeles børnene i små relevante læringsfællesskaber på tværs af de to stuer – fx natur-, rytmik- og sproggrupper. De spiser formiddagsmåltid og frokost stue-vis.
Børnehaven bor i den anden længe, hvor der ligeledes er to aldersintegrerede stuer, Sputnikstuen og Apollostuen. Børnehavebørnene tilhører en fast stue med 3 faste voksne tilknyttet, desuden er der alders opdelte aktiviteter i løbet af ugen, hvor man er sammen årgangsvis. På denne måde får man som barn glæde af det store børnefællesskab på stuen og et mindre børnefællesskab i opdelte aktiviteter. Man har sine faste voksne på stuen og er sammen med flere forskellige voksne i gruppeaktiviteter, hvilket tilbyder børnene en bred vifte af relationer, kulturelle baggrunde, normer og værdier.
3. Det pædagogiske grundlag og det brede læringssyn
Vores overordnede målsætning for Børnehuset Mælkevejen
Mælkevejen er en 0-6 års institution, hvor børn og voksne bliver mødt i en atmosfære af engagement, tillid og tryghed.
Mælkevejen er et sted hvor børnene trives og udvikler sig, under hensyn til den enkelte og fællesskabet – således at de kan møde livet med glæde, mod og lyst til at deltage.
Et tæt samarbejde mellem forældre og personale i hverdagen, når børn afleveres og hentes, ved forældre samtaler, forældremøder og andre mere traditionsbundne forældreaktiviteter.
Mælkevejens pædagogik foregår fra kl. 7-17 i alle hverdagens aktiviteter, rutiner, små og store projekter, i indretningen af vores lokaler og legepladsen og i mødet mellem børn og voksne.
Børns leg er vigtig og har værdi i sig selv.
Grundlaget for Mælkevejens børnesyn og pædagogiske værdier er et demokratisk og ligeværdigt menneskesyn, hvor børns medinddragelse og medleven i hverdagen er en betingelse. I Mælkevejen tror vi på menneskets muligheder og retten til selv at kunne vælge og forme sit liv. Vi er bevidste om, at alle børn og familier reelt ikke har lige vilkår. Der er sociale, kulturelle og økonomiske forskelle også blandt Mælkevejens familier. Disse samfundsmæssige forskelle har en indflydelse på livet og pædagogikken i Mælkevejen.
Vi arbejder ud fra følgende metode: Selvhjulpenhed, NUZO og stilladsering.
I Mælkevejen arbejder vi med NUZO. NUZO betyder barnets Nærmeste Udviklingszone og bygger på Lev Vygotskys teori om zonen for nærmeste udvikling. Den voksne opbygger et stilads rundt om barnet, hvor den voksne støtter og hjælper barnet til at lære nyt. Det kan være sprog, påklædning, kravle op og hoppe ned, cykle osv.
Hvad kan jeg allerede?
Hvad er jeg i gang med at lære?
Hvad kan jeg ikke endnu,
men har mod på at lære?
Den voksne skal gå foran, ved siden af eller bagved med støtte, udfordring og opmuntring efterhånden som stilladset om barnets nærmeste udviklings zone bliver opbygget, barnet mestrer noget nyt og kan selv, stilladset kan fjernes og et nyt bygges op med en ny målsætning for barnets udvikling.
På den måde tilrettelægger det pædagogiske personale i Børnehuset Mælkevejen hele tiden aktiviteter, grupper og legemuligheder for børnene. Vi ved, hvor børnene er lige nu, og vi ved hvor vi gerne vil have barnet eller gruppen hen. Vi kan ikke bestemme om børnene vil deltage i en aktivitet, de bestemmer selv om de vil, men vi tilrettelægger og tilbyder aktiviteter og legemuligheder, så alle børn i løbet af en dag, en uge, eller gennem børnehaveperioden, får mulighed for at komme hele vejen rundt om læreplanernes 6 læreplanstemaer og de 12 nationale mål.
Og selvom ovenstående pædagogiske principper ligger nogenlunde fast, så bestræber vi os i Mælkevejen samtidig på, at være et sted, hvor vi er i konstant udvikling og hvor vi løbende justerer den pædagogiske praksis, så den passer til den aktuelle børnegruppes behov.
Det brede læringssyn
Mælkevejens pædagogiske læreplan skal sikre, at vi sætter fokus på hele barnet og alle barnets kompetencer og potentialer.
Børns læring er ikke begrænset til den del af tiden i institutionen hvor de voksne har tilrettelagt aktiviteter ud fra de seks læreplanstemaer. Børnene lærer fra det øjeblik de vågner om morgenen til de lukker deres øjne og sover igen om aftenen. For Mælkevejen betyder det, at vi må tænke pædagogik og læringsmiljøer ind i hele Mælkevejens åbningstid – fra mandag-torsdag. kl. 07.00 til kl. 17.00 og fredag kl. 07.00 – 16.00.
Vi skal tilgodese alle børns alsidige udvikling og give barnet mulighed for at være medskaber af egen læring. Dette gør vi ved, at have konstant opmærksomhed på hvilke typer af læringsmiljøer, vi som voksne stiller til rådighed for både det enkelte barn og den aktuelle børnegruppe.
I lovgivningen er der beskrevet 12 nationale mål for de sekslæreplanstemaer – 2 til hvert tema, samt et krav om, at når der arbejdes med pædagogiske læringsmiljøer, så skal det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø vægtes på lige fod.
Det betyder at stemninger og samarbejde personalet imellem har betydning. Der skal ligge pædagogiske overvejelser bag rummenes indretning, de aktiviteter, vi tilbyder og tilgængelighed af legetøj, lege og materialer.
3.1. Børnesyn
I Børnehuset Mælkevejen tror vi på at:
• Det enkelte barn har mange forskellige ressourcer at byde ind med i fællesskabet.
• Det enkelte barn er unikt og har krav på at blive behandlet individuelt og med respekt.
• Et barn har ret til at blive talt med – ikke til.
• Det enkelte barn har krav på omsorg og forståelse med udgangspunkt i dets udviklings niveau.
• Børns udvikling omfatter alle deres følelser, deres fysiske og motoriske udvikling såvel som deres kulturelle udvikling.
• Barndommen har en selvstændig værdi i sig selv.
• Fællesskaber er værdifulde mellem børn og mellem børn og voksne. Disse fællesskaber skal være rummelige og udviklende.
• det er altid de voksnes ansvar, at sørge for at der er plads til alle børn i såvel de formelle, som de uformelle læringsfællesskaber.
• Et barn udtrykker sig med sit unikke sprog og de voksne skal lytte. Børn har ret til at vise alle deres følelser.
• Et barn har ret til at bestemme over egen krop
• Børns leg har værdi.
3.2. Dannelse og børneperspektiv
Begrebet dannelse, som vi arbejder med det i Mælkevejen, består af to delelementer: Den proces, man gennemgår som menneske, når man tilegner sig viden, færdigheder, erfaringer og holdninger og resultatet af dannelsen, nemlig det at være medborger i et demokratisk samfund. Det betyder hos os at individet medinddrages i beslutninger, forstår samspillet i et fællesskab, kan sige til og fra, kan mærke og udtrykke lyst og ulyst. Vi sender ikke færdigudviklede børn videre i samfundet, som 6-årige, vi gør dem blot omstillingsparate til den videre udvikling, når børnehavetiden slutter. Barnet er parat til at gøre sin stemme gældende i kommende fællesskaber, som f.eks. skolegang og arbejdsplads, barnet har selvtillid, nysgerrighed og gåpåmod til at tage imod nye udfordringer.
Vores aktiviteter og tilbud tager udgangspunkt i at tilbyde barnet en hverdag, hvor det bliver præsenteret for musik, sang, bevægelse, kreative aktiviteter, udeliv, naturoplevelser, kulturoplevelser, sproglig udvikling og socialt samvær i fællesskab med andre. F.eks. tager vi på ture i nærmiljøet, til Zoologisk Have, deltager i Rødovre Kommunes børnefestival og teateroplevelser, på legepladser, til volden, til biblioteket og meget andet.
3.3. Leg
Som nævnt i afsnittet om Mælkevejens pædagogiske grundlag, så er børnenes leg værdifuld i sig selv og vi har derfor planlagte tidspunkter i løbet af dagen, hvor der gives ekstra plads til børnenes selvorganiserede leg. Leg er frivillig, lyststyret og børneinitieret. Børns leg er grundlæggende for både deres sociale og personlige udvikling. Derfor er der plads til at børnenes selvorganiserede lege anerkendes og respekteres i den pædagogiske dagligdag i Mælkevejen, hvor personalet skal understøtte legen og børnefællesskaberne. Indholdet i børnenes lege viser personalet, hvad der optager børnegruppen og om børnegruppen f.eks. mangler fælles erfaringsgrundlag at lege ud fra.
Dette betyder ikke, at der ikke er leg i de voksenorganiserede aktiviteter, men at børnene i løbet af morgen og eftermiddagen har mulighed for at indgå i forskellige læringsmiljøer, hvor der er ekstra fokus på medbestemmelse, indflydelse og eget valg af legekammerater, legetøj, og legemiljø.
De voksnes opgave er i disse perioder af dagen:
• At følge børnenes spor og lege med børnene, så de støtter og med-udvikler børnenes leg uden at overtage.
• At sørge for at der er legetøj og legemuligheder til rådighed for børnene.
• At igangsætte lege/aktiviteter for de børn der har dette behov.
• At have respekt for børnenes leg.
Derfor vil der hele tiden være en vekselvirkning mellem børnenes selvorganiserede lege og de rammesatte legeaktiviteter, hvor personalet undersøger sammen med børnene hvordan legen kan udformes og udvikles. Det er personalets ansvar at have opmærksomhed på at alle børn trives i legen og i fællesskabet, så legen understøtter den sociale udvikling og børnenes individuelle udvikling og trivsel.
Derfor skal børn, der ikke kan lege, have hjælp fra voksne til at lære det. Det kan f.eks. ske ved brug af lege manuskripter, hvor personalet deltager i børnenes lege, udvider legene med nye roller, så barnet efterhånden bliver inkluderet i legefællesskabet.
3.4. Læring
Børn lærer som nævnt hele dagen, men vi tilbyder også læringsmiljøer, som er voksenstyrede. Disse aktiviteter foregår primært hver formiddag tirsdag til fredag, hvor børnene i både vuggestuen og børnehave opdeles i alders- og/eller interesse og udviklingsfællesskaber og hvor der arbejdes med de seks overordnede læreplanstemaer.
De voksne har tilrettelagt aktiviteterne ud fra den aktuelle børnegruppes behov og med en opmærksomhed på børnenes nærmeste udviklingszone.
Mandag er vores stuedag, hvor børnene ”lander” i omstillingen fra hjemmemiljøet til institutionsmiljøet. Der kan børnene også godt være opdelt i læringsfællesskaber, men vi har først og fremmest øje for, at børnene skal have tid, plads og opmærksomme voksne, der kan hjælpe dem godt i gang med ugen, efter weekenden i de mange forskellige hjem.
Vi har et særligt fokus på 1 af de 6 læreplanstemaer (Den røde ydre del af læreplansblomsten) i to måneder af gangen. Vi ved, at der altid er flere temaer i spil og at barnets alsidige personlige udvikling, sociale kompetencer og sproglige udvikling konstant er under udvikling. Vi har planlagt det på denne måde for at sikre, at vi konstant i løbet af et år, sammen undersøger og udvikler vores praksis inden for alle temaerne.
Opdelingen af børnene i mindre grupper med børn i samme alder eller med samme udviklingsbehov, giver de voksne mulighed for at kunne tilrettelægge aktiviteter hvor vi kan understøtte og udfordre børnene, samtidig med, at det enkelte barns behov kan tilgodeses. Vi arbejder med ugeplaner og planlagte lærings-rum/tidspunkter i både vuggestuen og børnehave, hvor der inden for det tema vi pt. arbejder med planlægges målrettet læring, idet vi mener det skaber kvalitet, at de voksne og børnene er forberedte på hvad dagen byder på. Dette udelukker ikke, at vi griber de muligheder der spontant opstår eller forholder os til de forhindringer der kan dukke op.
3.5. Børnefælleskaber
I disse år, hvor der er fokus på individualisering af det enkelte menneske i samfundet, vil vi i Mælkevejen gerne holde fast i og blive ved med at lægge vægt på, at det er vigtigt at tilhøre et fællesskab. Fællesskabet giver tryghed, overskuelighed og en følelse af samhørighed – og disse følelser giver børnene det bedste udgangspunkt for at kunne trives og udvikle sig.
Det er i de forskellige fællesskaber i Mælkevejen; det store Mælkevejen-fællesskab vi alle er en del af, stuerne, årgangsgrupperne og de små læringsfællesskaber på tværs af stuer og grupper. Det er i fællesskaberne vi lytter til hinanden, øver os, tager på ture sammen, leger på tværs af alder, leger med børn på samme alder, bliver uvenner og venner igen. Vi er forbundne på godt og ondt. Det enkelte barn er vigtigt for fællesskabet - men der er vigtig social læring i at være en del af et fællesskab og lære at begå sig i en gruppe, hvor man skal tage hensyn og indgå kompromisser.
4. Pædagogiske læringsmiljøer
Mælkevejens pædagogiske læringsmiljøer
I Mælkevejen arbejder vi i løbet af dagen med overordnede typer af lege- og læringsmiljøer, som støtter børnene i deres forskellige behov:
1. De voksenorganiserede og målrettede læringsmiljøer.
2. Børnenes selvorganiserede leg som læringsmiljø.
3. De fysiske læringsmiljøer.
Hverdagens rutiner som læringsmiljø
Hver gang vi gør noget for et barn, som det godt selv kan, stjæler vi en lille smule af dets udvikling.
Som en institution, der har udskiftet næsten alt personalet, har vi haft lejlighed til at opleve betydningen af ”vi plejer”. Lige så skidt det kan være at hænge fast i plejer, lige så vigtigt er det også at have gode rutiner, som er meningsfulde for børnene.
En stor del af hverdagen i et dagtilbud består af rutiner. Børnene bliver modtaget og hentet hver dag. Vi spiser frokost, vasker hænder, får skiftet ble, de små børn sover til middag. Vi spiser eftermiddagsfrugt og meget mere. Derfor tror vi i Mælkevejen på, at det også er vigtigt, at der er tænkt pædagogik ind i de mange daglige rutiner og, at vi betragter rutinerne som oplagte pædagogiske læringsmiljøer, hvor de voksne kan støtte og motivere børnene – frem for at ”gøre tingene for børnene”, og på den måde fratage dem muligheden for læring og udvikling. Selvom det sikkert ville være hurtigere for den voksne eksempelvis at hente vognene med mad i køkkenet alene, så tror vi på, at det er vigtigt, at børnene deltagere i disse daglige gøremål når det er muligt.
Der er genkendelige elementer hver dag, selvom der er forskelligheder i hvert morgen-teams måde at åbne på. F.eks. kan det give barnet en følelse af tryghed, at man ved, hvordan rutinen med at blive afleveret/modtaget i vuggestuen forløber, hvordan vi gør til frokost osv. Man bliver selvhjulpen, når man ved hvad man skal, og kan gå i gang med at vaske hænder på badeværelset eller tage overtøjet af og lægge madpakken på plads.
Et eksempel på læringsmiljøet ved en rutine som frokostmåltidet: Ved frokosten samles man ved bordet om maden med 6-7 børn. Her man har mulighed for at spise, samtale og hygge i et mindre børne fællesskab.
Det er den pædagogens mulighed for at fordybe sig i nærvær med en lille gruppe og nå hele vejen rundt i relations dannelsen mellem barn og voksen. Samtidig kan man arbejde med sproget ved at udvide børnenes ordforråd og begrebsverden ved at tale om alt det, der er på fadene ved måltidet eller hvad weekenden bringer af planer osv. Man har mulighed for at styrke barnet i børnefællesskabet og skabe plads til alle. Man kan arbejde med dannelsesbegrebet, herunder bordskik. Hvordan gør vi her hos os og hvordan er det hjemme? Hvordan sidder man ved bordet, sådan at der er madro og at det er rart for alle at spise mad og på samme tid giver plads til hygge og sjov.
Der kan være pædagogiske overvejelser i forhold til hvilke børn, der sidder sammen til frokost, hvor de fysisk er placeret, hvad der stimulerer barnets appetit bedst muligt, hvem skal have hjælp? De voksne har som oftest bestemt fordelingen af børnene ved frokosten, mens børnene kan vælge, hvem de sidder med ved eftermiddagsfrugten. Der er mulighed for at øve selvhjulpenhed ved at f.eks. at hælde, øse, pakke ud, bære tallerkner på vognen.
5. Særlig fokuserede indsatser for dagtilbuddet i perioden 2024 til 2025
Børnehuset Mælkevejen skiftede ledelse og personalegruppe i 2020. I august 2023 er der kommet en ny leder. Med 5 medarbejdere på barsel, har det betydet tab af erfaring og kompetencer inden for arbejdet med natur, LTU og sprogarbejde.
Vi er startet på et projekt om bevægelse sammen med DGI. Her har vi fokus på børns mulighed for bevægelse i hverdagen. Hvordan skal vores pædagogik afspejle dette i hverdagen. Derudover er legen i fokus. Vi har fået redskaber til at udvikle dette. Derudover skal vi starte op med et forløb med Rødovre gymnastikforening og sikkert også med fodbold klubben Avarta. Så dette vil være en indsats i 2024-2025.
Vi skal i 2024 0g 2025 have en indsats omkring sprog. Vi skal deltage i et uddannelsen med fokus på børns sprog. En metode som hedder HANEN hvor hele det pædagogiske personale i Mælkevejen skal deltage, denne fælles opmærksomhed glæder vi os til, da vi er sikre på at dette vil give os et fælles grundlag for sprog arbejdet. Forløbet begynder i foråret 2024 og løber tre år frem.
Sprog vil have en stor opmærksomhed i vores kommende pædagogiske arbejde.
Derudover skal vi arbejde med vores pædagogiske læreplan, hvor vi skal arbejde med de målsætninger som vi beskriver her i den pædagogiske læreplan. Alle hjørner af den pædagogiske læreplan skal vi arbejde med.
Vi skal arbejde med vores struktur i dagligdagen. En dagligdag som er kendetegnet ved struktur, forudsigelighed samt genkendelighed for børnene.
Med afsæt i det pædagogiske tilsyn i Mælkevejen i november 2020 har vi valgt at arbejde med 2 indsatsområder og dette fortsætter i 2024-2025:
• Struktur i de pædagogiske læringsmiljøer.
• Evaluerings- og refleksionskultur.
Nedenstående eksempel viser både udfordringen ved en utydelig struktur og hvordan man kan arbejde med evaluering og refleksionskultur. Vi vælger i Mælkevejen at tage udgangspunkt i aktionslæring som en metode til at få implementeret en refleksionskultur, der er 5 faser, som gør det nemt at bruge metoden.
Et eksempel på en observation: Der er kaos på stuen i overgangen mellem legeplads og frokost. Børnegruppen er kaldt ind fra legepladsen og myldrer rundet på stuen, mens der bliver gjort klar til frokost. Der er larm og uro. Et par drenge løber rundt og dasker til andre børn, som begynder at græde. En voksen er på stuen, ingen voksne i garderoben, en er i køkkenet og en er på legepladsen.
Pædagogerne stillede bl.a. følgende spørgsmål:
Hvordan kan vi arbejde med organisering, så de voksne positionerer sig anderledes i forhold til hinanden i overgangen mellem legeplads og frokost?
Hvordan kan vi tydeliggøre for børnene, hvad de skal gøre, når de kommer ind?
Kan de fysiske rammer understøtte børnenes afkodning?
For at gøre det tydeligt for børnene, hvem der skal hvad og hvornår, besluttede de voksne opstille tydelige rammer for børnene ved at kigge på det fysiske læringsmiljø på stuen og det pædagogiske læringsmiljø i overgangen mellem legeplads og frokost.
F.eks. kaldes alle børn ikke ind på samme tid. De kommer ind i garderoben efterhånden, så der er mulighed for at hjælpe børnene ud af tøjet i små grupper, derefter går man på badeværelset og vasker hænder, får anvist hvad man kan gøre, mens man venter på næste hold osv. De voksne har aftalt hvem, der gør hvad. Borddækning, badeværelse, overblik og styr på børnegruppen på stuen i ventetiden osv.
Vi arbejder med de fysiske rammer. Vi kan ikke gøre noget ved akustikken, men vi tænker i lyddæmpende materialer f.eks. gardiner, tæpper, puder, i tydelighed i indretning af rummet og rum i rummet, så børnene kan afkode funktioner i rummene, tydelighed i garderoben med forskellige farver på køleskabe og garderobepladser. Vi har plancher hængende med navne og billeder af børnene, så det bliver nemt at aflæse for børn og voksne, hvem der sidder hvor til frokost.
Der evalueres efter ca. 14 dage om tiltagene har virket eller der skal yderligere justeringer til. Der sættes tid af til at reflektere over resultatet.
Derudover har vi sprog som at særligt indsatsområde. Alle børn i Mælkevejen får lavet en sprog vurdering i løbet af den tid, de går her. Sprogvurderingen laves når barnet er mellem 2,10 år og 3,4 år. Dette er et redskab, som hjælper os til at vurdere om der eventuelt skal en ekstra indsats til for at få barnets sprog udvikling på rette spor. Vi kan igangsætte forløb selv i huset, med tale-hørekonsulenten eller forældrene kan inddrages i forløb direkte.
6. Forældresamarbejdet
6.1. Samarbejde med Forældrebestyrelsen
Mælkevejen har en forældrebestyrelse med 5 medlemmer og 2 suppleanter og arbejder for hele huset. Lederen og personalerepræsentanten deltager. Vi afholder 4-5 møder årligt. Bestyrelsen har fastlagt kostpolitikken og har det seneste år arbejdet med frokostordning til børnehaven. Denne frokostordning er trådt i kraft den 1.oktober 2023. Bestyrelsen har en fast dagsorden med punkter, der giver bestyrelsen mulighed for at drøfte principper for børnehavens pædagogik, forældresamarbejdet og hvad der optager forældregruppen. Forældrebestyrelsen er informeret om Mælkevejens økonomi og hvilke prioriteringer, vi foretager.
Bestyrelsen skal i 2024 inddrages i arbejdes med forældresamarbejdet:
- Hvordan modtager vi nye børn/familier?
- Hvordan skal vores forældresamarbejde være ift. Forældremøder, traditioner i huset mv.?
Vi vil løbende diskutere læreplanerne med forældrebestyrelsen, så vi har et afsæt for at evaluere dem i 2024.
6.2. Det brede forældresamarbejde
Samarbejdet mellem børnenes forældre og personalet vægtes højt i Mælkevejen. Og vi bestræber os på, at vi er åbne og tydelige i vores kommunikation, og indbyder forældrene til også at være det. Det er vigtigt, at både forældre og vi har fokus på sammenhængen mellem barnets liv i hjemmet og i Mælkevejen.
I den daglige dialog, ved aflevering og afhentning, handler vores samarbejde primært om et godt ”goddag og farvel”, fordi det er vigtigt for børnene, at de er i centrum og starter og slutter dagen i Mælkevejen så rart som muligt. Vi er alle rollemodeller for børnene og har i vores dialog med forældrene fokus på dette.
Vi kommunikerer på AULA, hvor vi lægger dagssedler op, beskriver pædagogiske aktiviteter og fokusområder og lægger billeder på af barnets hverdag. Forældrene kan skrive og modtage beskeder. Vi opfordrer også altid forældrene til at ringe til os ved behov.
I Mælkevejen har vi en del traditioner i form af sommerfest, julehygge, forældremøder m.m. Vi justerer løbende disse, så alle familier har mulighed for at deltage.
Bestyrelsen afholder årligt 3 arbejdslørdage, hvor personale, børn og forældre mødes og i fællesskab laver nogle små praktiske opgaver til gavn for vores børn. Denne dag har stor betydning for vores relationer og at Mælkevejen bliver et dejligt sted at være i, så det bliver til vores fælles børnehus.
Det nære forældresamarbejde
Det nære forældresamarbejde består af samarbejde hvor vi har fokus på barnets generelle trivsel og udvikling og på særlige indsatser i forhold til udsatte positioner.
Vi tilbyder forskellige samtaler til forældrene i løbet af børnenes tid i Mælkevejen:
• Ved start i Mælkevejens vuggestue eller børnehave, hvor vi både inden start og under start har en dialog om barnet.
• Overgangssamtale: Inden start i børnehaven afholder vi en samtale med fokus på barnets start i børnehaven, hvor der både deltager en pædagog fra vuggestuen og en fra børnehaven.
• Trivselssamtaler. Der afholdes årligt en samtale med fokus på barnet trivsel, dannelse og udvikling i hjemmet og Mælkevejen.
• Overgangen til SFO/skole-samtale. I efteråret inden skolestart tilbyder vi en samtale, hvor vi sammen med forældrene drøfter om der er områder, hvor barnet kan have brug for særligt fokus eller støtte fra hjemmet eller børnehaven for at blive klar til at starte i sfo/skole.
7. Børn i udsatte positioner
I Mælkevejen forstår vi begrebet ”Børn i udsatte positioner” som de børn, som i en længere eller kortere periode ikke har mulighed for at profitere af den pædagogiske hverdag på lige fod med de andre børn, og hvis trivsel og udvikling vi derfor er bekymrede for.
Det kan være børn, hvor behovet for en særlig indsats er knyttet til ydre forhold omkring barnet, eksempelvis:
• Forældres skilsmisse.
• Dødsfald eller sygdom i den nære familie.
• At barnets familie i korte eller længere perioder har svære sociale eller økonomiske vilkår.
Eksempler på børn, hvor behovet for en særlig indsats er knyttet til barnet selv kan være:
• Børn med permanente eller forbigående fysiske handicap.
• Børn der på grund af sygdom kommer ”bagud” i deres udvikling – det kan være vuggestuebarnet der har mellemørebetændelse gentagne gange og derfor ikke udvikler sit sprog alderssvarende.
• Over- eller undervægtige børn, spiseforstyrrelser eller andet.
• Børn med udfordringer i forhold til at deltage i sociale fællesskaber.
Alle børn kan komme i en udsat position. Alle børn kan have brug for en særlig indsats eller støtte i en periode af deres institutionsliv. Vi inddrager forældrene og vores samarbejdspartnere i PPR.
Tværfagligt samarbejde og LTU.
Vi samarbejder med og henviser til andre kompetente sagkyndige i Rødovre kommune som faglige sparringspartnere og som en del af forældresamarbejdet. Vi har et tæt samarbejde med småbørnsteamet på PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), hvor tale/høre-konsulent, psykolog deltager i Åben Rådgivning i institutionen. Hver anden måned deltager en sundhedsplejerske og en sagsbehandler fra Børne- og familieafdelingen i møderne. Vi kan tilkalde hjælp fra fysioterapeut og ergoterapeut. Vi har et tæt samarbejde med de pædagogiske konsulenter.
Personalegruppen er uddannet i det pædagogiske redskab ”LTU-modellen”, som er et analyse- og handle-værktøj, der kan hjælpe det pædagogiske personale med at skabe læring, trivsel og udvikling. Modellen har fokus på barnets styrker. Pædagogerne sætter fokus på egen praksis, hvilket hjælper det pædagogiske personale til at evaluere og justere på de aktiviteter, fællesskaber og læringsmiljøer barnet indgår i, så barnet får mulighed for at deltage og lære, trives og udvikle sig.
Derud over benytter vi os af Signs of Safety (SOS) som er en løsningsfokuseret metode til at skabe gode samarbejdsrelationer med forældre eller andet tværprofessionelle samarbejde omkring børn.
Vi bruger SOS metode, da den hjælper os til at strukturere samtalen og arbejde helhedsorienteret og systematisk. - altid med det mål at samarbejde om de løsninger, der kan skabe sikkerhed og trivsel for barnet.
• Hvad fungerer?
• Hvad bekymrer?
• Hvad skal der ske?
8. Overgange
Overgange: Hjem – dagtilbud - skole
At starte i daginstitution er altid en stor omvæltning for barnet og som oftest også for forældrene. Derfor er det ikke uden betydning hvordan denne start og de kommende overgange i barnets institutions- og skoleliv foregår og derfor er det også et opmærksomhedspunkt for os i Mælkevejen.
Vores første møde med forældrene er inden de har fået plads, hvor de beder om en rundvisning i Mælkevejen, inden de skal søge institutionsplads. Her kan de mærke stemningen og se de fysiske rammer. Den næste kontakt med forældrene er, når de ringer og har fået plads i vuggestuen. Så aftaler vi et kort besøg, hvor vi informerer om hvordan modtagelse af nye familier foregår. Som regel ringer de kort før opstart og laver helt konkrete aftaler om de første dage.
Overgangen fra hjemmet til vuggestuen
Selvom børn og familier har forskellige behov, er det vores mange års erfaring og anbefaling, at forældre afsætter tid til selve indkøringen, hvor barnet gradvis bliver præsenteret for alt det nye. Samt tid efterfølgende, hvor forældre henter barnet tidligt til at starte med og langsomt udvider tidsrummet barnet er i vuggestue, så barnet får mulighed for gradvis at lære flere af vuggestuens rutiner, børn og voksne at kende.
Under selve indkøringen taler vi med forældrene om barnets kommende tid i Mælkevejen – den daglige rytme og andre praktiske informationer. I denne dialog er det ligeledes vigtigt, at forældrene er åbne og indvier personalet i barnets liv hidtil, samt om andre ting der kan have indflydelse på barnets trivsel. Denne dialog er med til, at vi og forældrene i fællesskab kan få etablere et godt samarbejde. Efter cirka 3 måneder tilbyder vi nye forældre en trivselssamtale, med fokus på barnets trivsel og start i Mælkevejen.
Vi ved, at det kan være følelsesladet, at aflevere ens barn til daginstitutionen, ligesom nogle afleveringer er sværere end andre og vi opfordrer derfor meget til, at forældrene, særligt i den første tid, benytter sig af muligheden for at ringe og høre hvordan det går. Vi ringer altid til forældrene hvis vi skønner det nødvendigt.
Overgangen fra vuggestuen til børnehaven
I den måned barnet fylder 3 år, rykker barnet videre til børnehaven.
Det sidste halve år i barnets tid i vuggestuen er der særligt fokus på, at barnet nu nærmer sig en overgang. De ældste vuggestuebørn fra de to stuer har mange fælles aktiviteter:
• Vi planlægger særlige pædagogiske aktiviteter, forløb og ture for dem, hvor de bliver udfordret og mødt lige der hvor de er – nemlig som kommende børnehavebørn.
• Vi planlægger ture og aktiviteter for dem og de ”mindste” børnehavebørn.
• Vi sørger for at de tit er på besøg i børnehaven. Eksempelvis spiser vuggestuebørnene frokost i børnehaven to gange om ugen den sidste måned, inden de starter.
Det, at vi samler børnene i et alders- og udviklingsfællesskab gør, at vi kan give dem passende udfordringer og på den måde kan vi støtte dem i deres udvikling til at blive klar til den store omvæltning, det er at komme i børnehave. Fællesskabet i vuggestuens ”storegruppe” hjælper også børnene til at se sig selv som kommende børnehavebørn.
Inden barnet starter i børnehaven tilbyder vi forældrene en samtale, hvor vi taler om hvordan barnet bedst støttes i den kommende overgang – i Mælkevejen og i hjemmet. Fra Mælkevejen deltager både en pædagog fra barnets vuggestue og fra børnehaven. Der tilbydes en samtale tidligere, hvis der skal en ekstra indsats til for at gøre barnet parat til børnehavelivet, så forældre og vuggestuen i samarbejde kan hjælpe barnet med at blive klar.
Da Mælkevejen er en lille integreret institution kender barnet alle børn og voksne i huset, der kan opstå venskaber på tværs af huset. En af Mælkevejens styrker er, at vi har en fælles legeplads, hvor vi alle er sammen, som gør, at børn og voksne kendes alles navne.
Den sidste dag i vuggestuen holdes der et ”farvel-til-vuggestuen” på barnets stue, hvor barnet er i centrum til enten morgensamling eller eftermiddagsmåltidet.
Når barnet starter i børnehaven er der en garderobeplads parat og der står velkommen på opslagstavlen i børnehaven.
Den første tid i børnehaven opfordrer vi forældrene til at tænke over, at barnet er på ”overarbejde” i forhold til at begå sig i alt det nye. Det er derfor godt, hvis der er mulighed for nogle kortere institutionsdage i starten.
Den næste store overgang i barnets liv er overgangen til SFO og skolelivet.
Overgangen fra børnehave til skole/SFO
I Mælkevejen er stueopdelt, men der er også aktiviteter i årgangsgrupper i løbet af ugen. Der er en særlig storegruppe for de kommende skolebørn. I storegruppen har vi både fokus på at støtte op om de fysiske og sociale færdigheder, der giver barnet den bedste start i skolen/SFO. Eksempler herpå kan være:
• Om barnet kan vente på tur.
• Behovsudskydelse.
• Om barnet kan være i centrum.
• At barnet kan indgå i børnefællesskaber.
• På barnets evne til at sige til og fra i konflikter.
• At give barnet lyst og mod til at deltage i alt det nye.
Vi tror på at det er gennem legen med aktive, kompetente voksne på sidelinjen, at børnene bedst tilegner sig nye kompetencer og færdigheder. Derfor har vi også fokus på, at førskolegruppen ikke er skole, men at de voksenstyrede aktiviteter er blandet med børnenes egne lege, hvor nysgerrighed, lyst og børne fællesskaber er det vigtigste element.
Børnenes sidste år afsluttes med en særlig tur ud af huset og en afskedsfest, når de kommer tilbage, hvor de modtager deres ”Medalje”.
9. Lokalsamfundet
I Mælkevejen er vi bevidste om, at vi er en del af det samfund der omgiver os. Og at det er vigtigt, at børnene også bliver introduceret til det der foregår uden for Mælkevejen.
Vi benytter os af de offentlige legepladser der ligger nær ved, både fordi de kan tilbyde andre legeredskaber og motoriske udfordringer end dem vi selv har og fordi nogle af børnene kender dem fra besøg med deres familier, og der på den måde skabes sammenhæng mellem børnenes liv hjemme og i Mælkevejen.
Både vuggestuen og børnehaven tager på ture til den nærliggende byggelegeplads, hvor der er heste, geder, høns og andre dyr.
Vestvolden besøges på alle årstider og vi tager på tur til en nærliggende sø eller samler kastanjer i nærmiljøet. Derudover bruger vi det lokale bibliotek jævnligt, både i forhold til at låne/aflevere bøger og se de skiftende udstillinger.
I Rødovre kommune har Rødovre bibliotek i samarbejde med Børne- og kulturforvaltningen lavet en ”Børne kulturpakke” som alle institutioner er en del af. Pakken indbefatter forskellige teaterforestillinger for børnene i både vuggestuen og børnehaven og sikrer, at alle børn kommer i teateret 1-3 gange årligt. Derudover arrangeres der årligt en ”Børnefestival” på plænen foran Rødovre rådhus. Festivalen har hvert år et tema, som der også arbejdes med hjemme i Mælkevejen.
Mælkevejen ligger tæt ved offentlig transport, som gør det nemt at bruge kulturtilbud lige på den anden side af kommunegrænsen. Børnehaven bruger nogle af de Københavnske kultur- og naturinstitutioner, eksempelvis Zoologisk have, Cinemateket og Frederiksberg have.
Vi er inviteret med i et taghave projekt i den lokale boligforening og vi har et julemandsprojekt, hvor lokal politiet og boligforeningen deltager.
10. Evalueringskultur (dokumentation)
Mælkevejens evalueringskultur består overordnede af den formelle og den uformelle evaluering. Den formelle sker i de refleksions- og arbejdsrum vi har skabt os gennem vores nuværende organisering, og kan eksempelvis ske til personalemøder, pædagogiske dage og ugentlige refleksions- og planlægningsmøder. Den uformelle handler om alle de små daglige møder mellem de ansatte, hvor der sparres, deles praksisfortællinger, planlægges, spørges til råd og reflekteres over små og store hændelser i Mælkevejen. Begge typer af faglig evaluering er vigtige og hænger sammen, da det eksempelvis kan være de mange små uformelle iagttagelser og samtaler, der gør, at vi tager et emne op i vores mere formelle refleksionsrum.
Der kan inddrages metoder som videofilm af samspillet, observationer, børneinterviews, hvor børnenes egne oplevelser kommer til udtryk.
Det at være en lille institution har både fordele og ulemper i forhold til evaluering. Det er på den ene side en fordel, at vi alle har kendskab til alle børnene, så vi nemt kan sparre med hinanden to og to. Omvendt kan det være en udfordring at finde plads til de formelle fælles refleksionsrum, idet der også skal være nogle tilbage til at være sammen med børnene.
Mælkevejens evalueringskultur et af vores særlige fokuserede indsatsområder, hvor vi det næste år vil arbejde med både vores struktur, indholdet og hvilke didaktiske redskaber, der kan hjælpe os, til at holde fokus på både vores egen rolle og børnenes perspektiv. Det er bl.a. aktionslæring og LTU, vi bruger som redskaber. Evaluering er et fremadskuende redskab baseret på dataindsamling, som bruges til at få klarhed over børnegruppens behov, hvorimod refleksion er et bag ud skuende redskab baseret på egen pædagogisk praksis, hvor pædagogerne kigger på konkrete relationer og hændelser og justerer i forhold til de værdier og mål der står beskrevet i vores læreplan og dagtilbudsloven.
Ledelsen har fokus på at arbejde med systematik, som sikrer at der bliver skemalagt tid til teammøder og på tværs af huset til evaluering og refleksion i dagtimerne, såvel som personalemøder.
10.1 Gennemførelse af evaluering vinteren 2025
I forbindelse med vores tilsyn har vi udarbejdet en handlings- og evalueringsplan, som vi vil arbejde med kontinuerligt på personalemøder, stuemøder mv.
Derudover er der opfølgende møder med pædagogisk konsulent.
Derudover bliver bestyrelsen inddraget i arbejdet.