Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældrebestyrelsen i Børnehuset Mælkevejen

Mælkevejens forældrebestyrelse består af 3 forældrebestyrelsesmedlemmer, 2 forældresuppleanter, 1 personalerepræsentant og lederen af Mælkevejen.                                                                                    

Der holdes 4 møder årligt, samt efter behov. Derudover holder Rødovre Kommune 2 årlige fælles dialogmøder, hvor politikere, dagtilbudschef, dagtilbudsledere og forældrebestyrelsesmedlemmer deltager.

Formanden/næstformanden vælges af forældrebestyrelsen.
Forældrebestyrelsesmedlemmerne har tavshedspligt.
Der udsendes en dagsorden inden møderne, og der skrives referat – begge dele kan findes på INTRA.


Forældrebestyrelses beføjelser

Mælkevejens forældrebestyrelse handler, i samarbejde med personalet, inden for de mål og rammer, kommunen har fastsat.

Forældrebestyrelsen har indflydelse på følgende områder:

  • Overordnende principper for børnehusets virksomhed
  • Overordnede principper for anvendelse af en budgetramme
  • Indstillingsret i forbindelse med ansættelses af personale

Forældrebestyrelsens rolle

Forældrebestyrelsesmedlemmerne skal repræsentere den samlede forældregruppes synspunkter.
Forældrebestyrelsen har stor interesse i, at Mælkevejen fungere tilfredsstillende. Derfor er det til stadighed vigtigt for os, at vi har et konstruktivt samarbejde med personalet.

Den praktiske del/udførelsen af pædagogikken blander vi os ikke i, men vi kan stille alle de ”dumme” spørgsmål, og tage overordnede initiativer for at sikre os en forsat udvikling af Mælkevejen.
De praktiske beslutninger bliver fagligt og ledelsesmæssigt taget af Mælkevejens leder i samarbejde med personalet.

Vi tror på et samarbejde baseret på:
Tillid – Åbenhed – Ansvar

Tillid

Det er ikke svært at forestille sig hvilke gode betingelser vores børn får, når de er omgivet af forældre og personale, der er ressourcefinder – og ikke fejlfinder.

Åbenhed

Det er vigtigt at vi kan tale om de ting omkring vores børn, som optager os – og det er vigtigt at denne dialog foregår i en varm og åben atmosfære.

Ansvar

Som forældre er du medansvarlig for at bidrage til det gode samarbejde i Mælkevejen. Dette sker blandt andet ved at du har en god og respektfuld tone i forhold til andre forældre, børn og personale. Og at du er ansvarlig i forhold til de praktiske ting der hører med til at have et barn i dagtilbud.

Har du som forældre noget på hjertet omkring dit barn, eller andre forhold der vedrører Mælkevejen, så opfordre bestyrelsen til at du i første omgang taler direkte med personalet på dit barn gruppe, eller Mælkevejens leder.